Profesionel hundeluftning
Gåture med omtanke – med mulighed for træning
Jeg tilbyder gåture med hunde mod betaling, med fokus på ro, relation og forståelse. Du kan vælge mellem en almindelig gåtur eller en gåtur, hvor jeg indlægger lydigheds- og miljøtræning, tilpasset netop din hund.
En gåtur hos mig handler ikke kun om at få brugt kroppen, men om at skabe mentalt overskud, tryghed og tydelige rammer. Tempo, pauser, snusning og struktur tilpasses den enkelte hund, så turen bliver meningsfuld – ikke overstimulerende.
Første gang vi mødes er du velkommen til at gå med på turen enten den hele eller starten af turen, så du kan være tryg over hvordan jeg går med og håndtere din hund.
Du får altid besked på SMS om at jeg er ankommet og at jeg har afleveret din hund i hjemmet igen, når gåturen er slut.
To muligheder:
Gåtur uden træning
En rolig, struktureret tur med fokus på bevægelse, snusning og regulering.Gåtur med træning
Her indlægger jeg elementer af lydighed og/eller miljøtræning, alt efter hundens behov og dine ønsker.
Mine rammer på gåturen
For hundens trivsel og sikkerhed gælder følgende:
Jeg går altid med lang line
Jeg bruger ikke flexline
Jeg går ikke med hunden løs
Hunden får ikke lov til at hilse eller lege med fremmede hunde eller mennesker
Disse rammer sikrer ro, forudsigelighed og tydelig guidning – også for hunde, der har brug for ekstra hensyn.
Jeg går primært i naturområder, hvor hunden får så meget frihed som muligt inden for trygge rammer. Ønsker du konkret miljøtræning i bynært miljø, aftales dette særskilt.
Er dette noget for dig?
En gåtur kan være en god løsning, hvis du:
har lange arbejdsdage
i perioder har mindre overskud
ikke selv er fuldt mobil
ønsker trygge og tydelige rammer for din hund, også når du ikke selv kan gå turen
Gåture aftales individuelt, så det passer til både dig og din hund.
Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du vil høre, om jeg er det rette match for jer.
Priser
Pris får gåtur uden træning indlagt er 200 kr.
Pris for gåtur med træning indlagt er 230 kr.
Vi går i ca. en time, og jeg henter og bringer hunden til og fra sit hjem.
Kilometerpris er 4 kr. per kørt tilometer til og fra Augstenborg